Ofte stillede spørgsmålHvad kan vi hjælpe med?
Mest stillede
88 svar16 emner
Vælg et emne
Køb og konto
Levering, betaling og login
Træningen
Tid, effekt og fremgang
Udstyr og teknik
Briller, skærm og platform
Særlige behov
Børn, sikkerhed og særlige situationer
Tema
Køb og konto
Køb, levering og returnering
10 spørgsmål1Hvilken styrke flipbriller skal jeg vælge?
Til øvelsen “Flipbriller” skal du bruge alle 5 styrker. Du skifter langsomt fra den ene styrke til den næste, når du er klar.
2Marsden ball eller Brock string – hvad træner hvad?
Marsden ball træner øjenbevægelser. Brock string træner fiksering indad og udad.
3Hvad er med i online træningskittet?
Tre måneders online træning og udstyret til den: 5 flipbriller i hver sin styrke, 2 par rød/blå 3D-briller og 1 øjenklap.
4Hvad sker der, når de tre måneder er gået?
De fleste når hele træningsprogrammet på 3 måneder. Har du brug for mere tid, forlænger du med 1 måned ad gangen, til du er færdig.
5Hvornår bliver min ordre sendt?
Bestiller du inden kl. 14, sender vi samme dag. Bestiller du efter kl. 14, sender vi næste dag.
6Hvor sender I til, og hvad koster fragten?
Vi sender til hele verden, undtagen Storbritannien og Isle of Man. Prisen afhænger af land og fragtfirma, og du ser den i kassen, før du betaler.
7Kan jeg fortryde mit køb?
Ja. Du har 14 dages fortrydelsesret på udstyret. På det digitale forløb har du også 14 dages fortrydelsesret, men den bortfalder, når du går i gang med træningen, hvis du ved købet har accepteret, at træningen starter med det samme.
8Hvilke betalingsmåder kan jeg bruge?
Du kan betale med Visa, Mastercard, Maestro, MobilePay (Danmark og Finland), Apple Pay, Google Pay og PayPal. Betalingen håndteres sikkert af Stripe.
9Kan klinikker og skoler købe på faktura eller EAN?
Ja. Skriv til info@trainyoureyes.com med jeres CVR-nummer og/eller EAN-nummer, så sender vi ordren og fakturerer via e-conomic.
10Er priserne inklusive moms?
Priserne i danske kroner er inklusive 25 % dansk moms.
Levering og udstyrspakke
2 spørgsmål1Hvor lang tid tager levering?
I Norden er pakken normalt fremme på 1–2 hverdage. Til resten af verden afhænger leveringstiden af land og fragtfirma. Du kan gå i gang med træningen med det samme: hold en hånd for øjet i stedet for øjenklappen, indtil pakken kommer.
2Kan jeg starte træningen med det samme, eller skal jeg vente på pakken?
Du kan sagtens starte med det samme. Der går et par dage, før udstyret kommer – indtil da holder du en hånd for øjet i de øvelser, hvor du skal bruge øjenklappen.
Abonnement og betaling
2 spørgsmål1Er det et abonnement eller et engangskøb?
Det er et engangskøb. Langt de fleste klarer træningen inden for de 3 måneder. Hvis ikke, kan du forlænge med 1 måned ad gangen, indtil du er færdig.
2Tilbyder I rabatter til familier, klubber eller hold?
Ja – kontakt os for tilbud, hvis I ønsker at træne flere personer sammen (fx familie, skole eller sportsklub).
Konto og login
2 spørgsmål1Hvordan logger jeg ind første gang?
Efter køb modtager du en velkomstmail med loginoplysninger og link til træningsplatformen. Klik på linket og følg instruktionen for at oprette din adgang.
2Jeg kan ikke logge ind – hvad gør jeg?
Tjek først, at du bruger den korrekte e-mail. Hvis du stadig har problemer, klik på "Glemt adgangskode" eller kontakt os på support@trainyoureyes.com.
Praktiske spørgsmål
3 spørgsmål1Kan flere i familien bruge samme login?
Nej – hver person skal have sin egen profil, da træningen er personligt tilpasset.
2Kan jeg pause min træning?
Ja – du kan holde pauser efter behov. Vi anbefaler dog at træne minimum 5 gange om ugen for at bevare fremgangen.
3Kan jeg bruge træningen, hvis jeg har ADHD eller læsevanskeligheder?
Ja – mange med ADHD eller læseudfordringer oplever god effekt, fordi træningen styrker fokus og øjenkoordination.
Tema
Træningen
Træning – Varighed, Effekt og Resultater
9 spørgsmål1Hvor lang tid er den daglige træning?
Den daglige træning tager 20 minutter.
2Hvor hurtigt kan jeg mærke forbedringer?
Typisk efter 2–4 uger med daglig træning. Du kan opleve bedre fokus på bolden, hurtigere læsning og generel visuel præcision. Det varierer dog fra person til person.
3Kan jeg træne i løbet af min sports-sæson?
Ja. Professionelle hold har vist, at synstræning er effektiv både i og uden for sæsonen.
4Bliver jeg både bedre til sport og til at læse?
Ja. Øvelserne træner samsyn og visuelle færdigheder, som bruges i både sport, læsning og dagligdags aktiviteter.
5Kan jeg træne mig op til at undvære briller eller kontaktlinser?
Nej. Træningen forbedrer samsyn og visuel koordination – ikke selve synsfejl.
6Kan jeg godt træne, selvom jeg er farveblind?
Ja, farveblindhed påvirker ikke træningen.
7Kan jeg blive svimmel eller få hovedpine af træningen?
Ja, især i starten. Hold pauser ved ubehag. Svimmelhed bør forsvinde efter 5–10 min. Hvis du oplever kraftig hovedpine eller migræne, kontakt læge og overvej 1:1 træning.
8Kan man skade sine øjne af at lave synstræning?
Nej – træningen styrker dine øjne og samsyn.
9Kan det være godt for mig at gennemføre den samme øvelse flere gange?
Ja, det kan øge din udholdenhed yderligere.
Træningstyper og tilpasning
4 spørgsmål1Kan jeg lave test og træning så tit jeg vil?
Ja – du kan gentage tests og øvelser så meget du ønsker.
2Kan jeg følge min egen udvikling?
Ja – under "Statistik" kan du følge din progression.
3Hvad hvis kun det ene øje bliver færdigt?
Så starter du forfra med det færdige øje, mens du færdiggør det andet.
4Bruger TrainYourEyes algoritmer?
Ja – systemet tilpasser automatisk niveauet efter dine fremskridt.
Motivation og resultater
2 spørgsmål1Hvad hvis jeg mister motivationen undervejs?
Det er normalt! Brug statistikfunktionen til at følge din udvikling, og sæt små mål. Ønsker du støtte, kan du booke en 1:1 session her:
Find nærmeste træner
2Hvordan ved jeg, om jeg gør det rigtigt?
Øvelserne er selvjusterende via algoritmerne. Du kan altid kontakte en TrainYourEyes-optometrist for ekstra vejledning.
Forskning og baggrund
2 spørgsmål1Er der forskning bag TrainYourEyes?
Ja – træningen er evidensbaseret, og du kan læse mere under Forskning på hjemmesiden.
2Hvem står bag TrainYourEyes?
Dansk neurooptometrist Maria Beadle, der har arbejdet med synstræning siden 1994 og grundlagde TrainYourEyes i 2000.
Tema
Udstyr og teknik
3D-briller og udstyr
3 spørgsmål1Hvad skal jeg bruge de rød/blå 3D-briller til?
Det er vigtigt, at begge øjne bliver brugt nogenlunde lige meget. Derfor foregår mange øvelser dels med øjenklap og dels med de rød/blå briller, som sikrer, at du bruger begge øjne. Brillerne bruges også til 3D-øvelser.
2Kan jeg bruge andre rød/blå briller?
Ikke nødvendigvis – farverne skal være kompatible med platformen. Polariserede briller virker ikke.
3Må jeg vende brillerne om?
Nej! Rød = højre øje, blå = venstre øje. Ellers træner du forkert.
Teknik – Platform og Udstyr
7 spørgsmål1Hvilken browser er bedst?
Brug Google Chrome, Safari eller Edge. Firefox er ikke optimal.
2Hvad gør jeg, når bolden i Smooth Pursuit øvelsen bevæger sig udenfor skærmen?
Det kunne lyder som om, at du er zoomet ind på skærmen. På computer kan du typisk klikke på ctrl og -, så zoomer du ud igen/på iPad kan du gøre det med fingrene.
3Hvilken skærmstørrelse kan jeg bruge?
Fra iPad og opefter. Til visse øvelser, fx Splitvision, er større skærm en fordel.
4Kan jeg bruge min mobiltelefon?
Det kan lade sig gøre, men det er ikke optimalt. En større skærm anbefales.
5Skal jeg bruge briller eller linser?
Ja – brug din normale skærmkorrektion, fx skærmbriller. Også under øjenklap eller 3D-briller.
6Hvad med bifokale eller briller med glidende overgang?
Brug det felt, du normalt læser igennem.
7Hvorfor er nogle af bogstaverne i Bogstavsjagt eller Sakkadetræning fodbold blevet til ord?
Du bruger højst sandsynligt Google Chrome og er kommet til at klikke på automatisk oversættelse til dit sprog. Opdater siden og lad være med at oversætte.
Teknisk hjælp
2 spørgsmål1Hvad gør jeg, hvis en øvelse ikke virker eller går i stå?
Prøv at genindlæse siden og sikre, at du bruger Google Chrome. Hvis problemet fortsætter, kontakt os via support@trainyoureyes.com.
2Hvad gør jeg, hvis platformen ikke registrerer min træning?
Sørg for, at du er logget ind, og at din browser tillader cookies. Du kan altid se din historik under Statistik.
Tema
Særlige behov
Sikkerhed og sundhed
2 spørgsmål1Er træningen sikker for børn?
Ja. Træningen bruges allerede fra 6–7-årsalderen, men børn under 10 år skal træne sammen med en voksen.
2Kan jeg bruge træningen, hvis jeg har en øjensygdom?
Ved lette synsproblemer kan træningen hjælpe. Men ved alvorlige øjensygdomme bør du kontakte en optometrist først.
Særlige situationer og anbefalinger
3 spørgsmål1Kan jeg træne online, hvis jeg skeler eller har dovent øje (amblyopi)?
Nej – kontakt en TrainYourEyes-optometrist for individuel vurdering.
2Kan man træne efter hjernerystelse eller hjerneskade?
Ja, men bør ske i samarbejde med optometrist eller terapeut.
3Er der aldersbegrænsning?
Nej – træningen kan bruges i alle aldre. Under 18 år kræver forældres samtykke.
Særlige behov
33 spørgsmål1Kan jeg træne på flere sprog?
Ja – platformen findes på flere sprog. Du vælger sprog, når du logger ind.
2Er træningen egnet til ældre?
Ja – mange ældre oplever bedre reaktionsevne, balance og læsehastighed.
3Hvad hvis min screening viser, at jeg bør kontakte en synstræner eller optometrist?
Det betyder, at dine synsudfordringer muligvis er mere komplekse og kan have gavn af en individuel undersøgelse og et personligt tilpasset træningsforløb.
4Kan jeg begynde træningen uden at tage screeningen?
Ja. Screeningen hjælper dog med at vurdere, om online træning sandsynligvis er den rette løsning for dig.
5Hvad hvis mine screeningsresultater forbedrer sig?
Det er et godt tegn. Forbedringer tyder ofte på, at dit samsyn og dine visuelle færdigheder udvikler sig som forventet.
6Hvad hvis jeg springer flere træningsdage over?
Bare rolig. Fortsæt blot, hvor du slap. Regelmæssig træning er vigtig, men enkelte pauser ødelægger ikke dine fremskridt.
7Er det bedst at træne 20 minutter i træk, eller kan jeg dele det op?
Begge dele kan fungere. Vi anbefaler dog som udgangspunkt at gennemføre alle fire øvelser i samme træningssession.
8Hvilket tidspunkt på dagen er bedst at træne?
Det vigtigste er, at du træner regelmæssigt. Vælg et tidspunkt, hvor du er frisk og kan træne uden forstyrrelser.
9Er det normalt, at øvelserne føles svære?
Ja. Udfordrende øvelser er ofte et tegn på, at du træner de færdigheder, der har mest brug for forbedring.
10Mine øjne føles trætte efter træning. Er det normalt?
Ja. Ligesom fysisk træning kan gøre musklerne trætte, kan synstræning midlertidigt gøre synssystemet træt.
11Vil træningen gøre mig bedre til sport?
Synet er en vigtig del af sportslige præstationer. Bedre visuelle færdigheder kan understøtte hurtigere reaktioner, bedre overblik og mere præcis visuel bearbejdning.
12Hvilke sportsgrene har størst gavn af synstræning?
Især boldsportsgrene som fodbold, håndbold, tennis, baseball, ishockey og basketball kan have stor gavn af synstræning.
13Kan keepere have gavn af synstræning?
Ja. Mange af øvelserne træner reaktionstid, øjenbevægelser, dybdesyn og perifert syn.
14Kan træningen hjælpe mit barn med at læse hurtigere?
Hvis visuelle færdigheder bidrager til læsevanskelighederne, oplever mange børn forbedringer i læsehastighed, læsekomfort og udholdenhed.
15Kan synstræning forbedre koncentrationen?
Mange brugere oplever bedre fokus. Synstræning er dog ikke en behandling af ADHD eller andre opmærksomhedsforstyrrelser.
16Kan træningen forbedre stavning eller læseforståelse?
Træningen fokuserer på visuelle færdigheder. Et mere effektivt synssystem kan indirekte understøtte både læseforståelse og læring.
17Kan jeg træne med kontaktlinser?
Ja. Brug dine kontaktlinser på samme måde, som du normalt gør ved skærmarbejde.
18Kan jeg bruge en ekstern skærm?
Ja. En større skærm kan være en fordel i visse øvelser.
19Kræver træningen internetforbindelse?
Ja. Platformen kræver internetforbindelse for at gemme dine resultater og give adgang til øvelserne.
20Hvad sker der, når min adgang udløber?
Din adgang stopper automatisk efter de 3 måneder. Det er et engangskøb, så intet fornyes af sig selv. Er du ikke færdig med træningen, kan du forlænge med 1 måned ad gangen, indtil du er færdig.
21Kan jeg købe ekstra måneder?
Ja. Er du ikke færdig inden for de 3 måneder, kan du forlænge med 1 måned ad gangen, indtil du er færdig med træningen.
22Mister jeg mine resultater, når min adgang udløber?
Nej. Din træningshistorik bliver gemt og kan genaktiveres, hvis du senere forlænger din adgang.
23Hvordan ved jeg, om online træning er det rigtige for mig?
Online træning er udviklet til personer med lette til moderate samsynsproblemer, læseudfordringer, skærmrelaterede symptomer og sportslige mål. Hvis dine udfordringer er mere komplekse, anbefaler vi et individuelt 1:1-forløb hos en synstræner eller optometrist.
24Hvordan hænger syn og fodbold sammen?
En sportsgren som fodbold er meget synsmæssigt krævende. Spillerne er nødt til konstant at skifte fokus fra nær til afstand eller omvendt. Det kræver en smidig omstillingsevne og at øjnene rammer det nøjagtigt samme punkt samtidigt. De skal have magt over balancen således, at de ikke mister fokus i nærkampe og hovedspils-situationer, ligesom det vestibulo-okulare system skal fungere optimalt, så de kan stille skarpt, når de samtidigt er i bevægelse. De skal også kunne kontrollere vægtoverførslen fra højre til venstre side samt have god øjenfod-koordination. En grundlæggende god og ubesværet koordination er endvidere grundlaget for at være god til at indlære nye teknikker. Har en fodboldspiller problemer med at bruge f.eks. det ene ben eller den ene side af kroppen vil dette typisk også være gældende for det ene øje. Øjnene skal arbejde perfekt sammen hele tiden, for at have en god afstandsbedømmelse og timing. Er fodboldspilleren ikke god nok til at vurdere boldens hastighed og placering helt præcist via synet, går det ud over timingen. Han kan således enten ramme bolden ukorrekt eller placere sig forkert. Fodboldspilleren skal desuden kunne udnytte det perifere synsfelt samt have kontrol over sit split-vision, for at overskue såvel medspillere som modspillere. Desuden skal alle de synsmæssige og motoriske færdigheder fungere optimalt både under hårdt fysisk pres såvel som i stress-situationer. For at kunne huske aftalte strategier hurtigt og præcist, være god til at læse spillet samt ikke mindst kunne forestille sig både de perfekte afleveringer samt medaljer om halsen, bør visualiseringsevnen være optimalt fungerende.
25Hvordan hænger syn og håndbold sammen?
En sportsgren som håndbold er meget synsmæssigt krævende. Spillerne er nødt til konstant at skifte fokus fra nær til afstand eller omvendt. Det kræver en smidig omstillingsevne og at øjnene rammer det nøjagtigt samme punkt samtidigt. For at kunne bedømme afstand, placering og hastighed på bolden præcist skal styring af øjenbevægelserne være perfektioneret ligesom øjenkoordinationen skal være præcis i alle blikretningen for at kunne vurdere en hurtig bold i alle vinkler. Dertil kommer, at såvel den statiske som den dynamiske afstandsbedømmelse skal være i top på alle distancer og alle blikretninger for at have en perfekt timing. Spilleren skal have magt over balancen, kunne kontrollere vægtoverførslen fra højre til venstre side samt have god øjenhånd-koordination. En grundlæggende god og ubesværet koordination er endvidere grundlaget for at være god til at indlære nye teknikker. Har en håndboldspiller problemer med at bruge f.eks. den ene side af kroppen vil dette typisk også være gældende for det ene øje. Øjnene skal arbejde perfekt sammen hele tiden, for at have en god afstandsbedømmelse og timing. Er håndboldspilleren ikke god nok til at vurdere boldens hastighed og placering helt præcist via synet, går det ud over timingen. Afstandsbedømmelsen kommer for alvor på prøve, når spilleren i løbet af kampen bliver fysisk udmattet. Håndboldspilleren skal desuden kunne udnytte det perifere synsfelt samt have kontrol over sit split-vision, for at overskue banen og fikspunkterne samtidig med at alle indtrykkene fra tilskuere undertrykkes. Spilleren bør have fuldt fokus under kampen, hvilket kræver uhyre meget af udholdenhedsreserverne i øjnene. Desuden skal alle de mange forskellige taktikker indlæres og huskes med visualiseringsevnen – det skal foregå hurtigt og præcist. Sidst, men ikke mindst, skal alle de synsmæssige og motoriske færdigheder fungere optimalt både under hårdt fysisk pres, med en høj puls, såvel som i stress-situationer.
26Hvordan hænger syn og skydning sammen?
En sportsgren som skydning er meget synsmæssigt krævende. Når skytten skal indstille sigte og skyde, er denne nødt til at have fuldstændigt kontrol over at skifte fokus fra nær til afstand eller omvendt. Det kræver en smidig omstillingsevne og at øjnene rammer det nøjagtigt samme punkt samtidigt. Udholdenheden og koncentrationsevnen skal være høj således at skytten kan blive ved med at holde den visuelle fokusering. Øjnene skal arbejde perfekt sammen hele tiden, også når det ene øje i selve skydningssituationen afdækkes. Det er nødvendigt for at have en god og præcis afstandsbedømmelse - indenfor skydning er netop synet det vigtigste referencepunkt. Derfor bør også synsevnen være optimeret maksimalt. Samtidig skal skytten være god til at visualisere sig selv lave "det perfekte skud". Overblikket skal være godt og præcist, således at f.eks. ændring af vindvimpler kan registreres. Skytten skal endvidere have fuldstændigt kontrol over sin balance og sin koordination, således at kroppen er helt under viljens kontrol. Det er helt essentielt for at skytten kan stå helt i ro under skydningen. Blot en mindre bevægelse af kroppen kan betyde stor unøjagtighed i skuddet. Jo længere distance desto større deviation. Desuden skal alle de synsmæssige og motoriske færdigheder fungere optimalt både under hårdt psykisk pres såvel som i stress-situationer.
27Hvordan hænger syn og golf sammen?
En sportsgren som golf er helt afhængig af syn og samsyn – synet er mere eller mindre det eneste referencepunkt. Som golfspilller er man nødt til konstant at skifte fokus fra nære distancer til lange afstand eller omvendt. Det kræver en smidig omstillingsevne og at øjnene rammer det nøjagtigt samme punkt samtidigt. Når man skal beregne den optimale putte-linje, skal man have helt kontrol over sin fiksering og afstandsbedømmelse. Man skal også have kendskab til, hvilket øje, der er det primære sigteøje – dette har stor betydning for, hvordan man ser på bolden henholdsvis når man laver puttelinjen samt når man skal slå til bolden. Hvis man er højrehåndet og venstre øje er sigteøjet, vil den optimale puttelinje se ens ud, når man står lige foran hullet samt når man drejer kroppen for at skyde til bolden – i begge situationer er venstre øje forrest. Men hvis man er højreøjet, så vil der være en forskel – det vil se ud som om puttelinjen er skæv, når kroppen drejes i ”slå-position”, da venstre øje vil være forrest i stedet for det dominerende højre sigte-øje, som man beregnede putte-linjen med. Den visuelle udholdenhed og dermed koncentrationsevnen skal være høj også på de sidste huller, hvor det koster dyrt at miste fokus. Øjnene skal arbejde perfekt sammen hele tiden, for at have en god og præcis afstandsbedømmelse - i golf er netop synet, som nævnt, det vigtigste referencepunkt. Samtidig skal golfspilleren være god til at visualisere sig selv lave det perfekte put. Man kan også visualisere hullet til at være større, end det i virkeligheden er, for at have nemmere ved at ramme i. Man skal endvidere have kontrol over sin balance og sin koordination, således at kroppen er helt under viljens kontrol i slagene. Hvis man svajer i kroppen, når man slå til bolden vil det give en nedsat præcision. Desuden skal alle de synsmæssige og motoriske færdigheder fungere optimalt under hårdt psykisk pres, som når der er mange penge eller prestige på spil.
28Hvordan hænger syn og tennis sammen?
Når man spiller tennis, så spiller man i en såkaldt ”skrå-sportsgren”. Det betyder, at der er en naturlig fordel i at være såkaldt kryds-dominant. Så er man højre-håndet og venstre-øjet (eller omvendt, hvis man spiller som en venstre-håndet), vil man ofte stå skråt og dermed udnytte sin krydsede dominans. Er man højre-øjet og højre-håndet vil man ofte være bedre/have nemmere ved at spille baghånd end forhånd, mens det omvendte ikke nødvendigvis gør sig gældende, hvis ved kryds-dominans. Når man spiller med så lille en bold, som det er tilfældet, er man meget afhængig af et godt og stabilt samsyn. Øjnenes fiksering og øjenbevægelser skal være præcise, så øjnene rammer samme punkt, da bolden ellers vil se ud til at være sløret eller direkte dobbelt/forsvundet i forskellige blikretninger. Det kan give en ”blind vinkel” eller ”blind side” – noget som modstanderne forstår at udnytte. Man er nødt til at have en god og fleksibel fokuseringsevne, da man konstant skal skifte fokus fra én afstand til en anden. Balance skal være helt i top, så man kan komme ud i yderpositioner og tage bolde samt hurtigt få rettet kroppen op igen. Den vestibulære balance skal være velstimuleret, så man ikke oplever følelsen af at ”gå sukkerkold”, når man har bevæget hovedet en del, ligesom man skal være helt præcist, når man bevæger sig og samtidigt skal se skarpt. Man skal have helt magt over sin kropslige koordination, så man er god til at indlære nye teknikker samt har en god kropslig fornemmelse, når man hurtigt skal løbe såvel frem som tilbage og sidelæns på banen. Dette kræver også en god vægtoverførsel fra højre til venstre side og omvendt. Øjen-hånd koordinationen skal være god, også i andet led – ens ketcher/bat skulle gerne være en forlængelse af ens arm. Fiksering og afstandsbedømmelse skal være perfektioneret således, at man kan ramme bolden præcist – ikke slå huller i luften eller ramme forkert på ketcher/bat. Man skal kunne følge bolden helt præcist med sin fiksering for at have en optimal timing. Dette skal man også kunne gøre i længere tid af gangen, hvilket kræver, at den visuelle udholdenhed er helt i top. Det er også den visuelle udholdenhed som er altafgørende for, at det er en selv og ikke modstanderen, der vinder de lange dueller. Man skal desuden kunne udnytte det perifere synsfelt samt have kontrol over sit split-vision og sin visuelle udholdenhed, for at overskue banen helt og kunne opretholde fokus igennem hele kampen, uanset om man skal spille 2 eller 3 sæt. Samme synskomponenter bruger man til at abstrahere fra tilskuere, eventuelle spillere på andre baner samt skiftende lysforhold fra hal til hal. Endelig skal man være god til at læse og ”forudse” spillet ved hjælp af sin visualiseringsevne, som også kan bruges til mental coaching. Alt dette skal man kunne gøre både i træningssituationer samt når det virkelig gælder og man er under stort pres og mærker musklerne syrer til.
29Hvordan hænger syn sammen med badminton og bordtennis?
Når man spiller badminton, tennis eller bordtennis, så spiller man i en såkaldt ”skrå-sportsgren”. Det betyder, at der er en naturlig fordel i at være såkaldt kryds-dominant. Så er man højre-håndet og venstre-øjet (eller omvendt, hvis man spiller som en venstre-håndet), vil man ofte stå skråt og dermed udnytte sin krydsede dominans. Er man højre-øjet og højre-håndet vil man ofte være bedre/have nemmere ved at spille baghånd end forhånd, mens det omvendte ikke nødvendigvis gør sig gældende, hvis ved kryds-dominans. Når man spiller med så lille en bold, som det er tilfældet, er man meget afhængig af et godt og stabilt samsyn. Øjnenes fiksering og øjenbevægelser skal være præcise, så øjnene rammer samme punkt, da bolden ellers vil se ud til at være sløret eller direkte dobbelt/forsvundet i forskellige blikretninger. Det kan give en ”blind vinkel” eller ”blind side” – noget som modstanderne forstår at udnytte. Man er nødt til at have en god og fleksibel fokuseringsevne, da man konstant skal skifte fokus fra én afstand til en anden. Balance skal være helt i top, så man kan komme ud i yderpositioner og tage bolde samt hurtigt få rettet kroppen op igen. Den vestibulære balance skal være velstimuleret, så man ikke oplever følelsen af at ”gå sukkerkold”, når man har bevæget hovedet en del, ligesom man skal være helt præcist, når man bevæger sig og samtidigt skal se skarpt. Man skal have helt magt over sin kropslige koordination, så man er god til at indlære nye teknikker samt har en god kropslig fornemmelse, når man hurtigt skal løbe såvel frem som tilbage og sidelæns på banen. Dette kræver også en god vægtoverførsel fra højre til venstre side og omvendt. Øje-hånd koordinationen skal være god, også i andet led – ens ketcher/bat skulle gerne være en forlængelse af ens arm. Fiksering og afstandsbedømmelse skal være perfektioneret således, at man kan ramme bolden præcist – ikke slå huller i luften eller ramme forkert på ketcher/bat. Man skal kunne følge bolden helt præcist med sin fiksering for at have en optimal timing. Dette skal man også kunne gøre i længere tid af gangen, hvilket kræver, at den visuelle udholdenhed er helt i top. Det er også den visuelle udholdenhed som er altafgørende for, at det er en selv og ikke modstanderen, der vinder de lange dueller. Man skal desuden kunne udnytte det perifere synsfelt samt have kontrol over sit split-vision og sin visuelle udholdenhed, for at overskue banen helt og kunne opretholde fokus igennem hele kampen, uanset om man skal spille 2 eller 3 sæt. Samme synskomponenter bruger man til at abstrahere fra tilskuere, eventuelle spillere på andre baner samt skiftende lysforhold fra hal til hal. Endelig skal man være god til at læse og ”forudse” spillet ved hjælp af sin visualiseringsevne, som også kan bruges til mental coaching. Alt dette skal man kunne gøre både i træningssituationer samt når det virkelig gælder og man er under stort pres og mærker musklerne syrer til.
30Hvordan hænger skiskydning sammen med synet?
En sportsgren som skiskydning er meget synsmæssigt krævende. Under selve skiløbet er skiskytten nødt til konstant at skifte fokus fra nær til afstand eller omvendt. Det kræver en smidig omstillingsevne og at øjnene rammer det nøjagtigt samme punkt samtidigt. Udholdenheden og koncentrationsevnen skal være høj således at skiskytterne kan blive ved med at holde den visuelle fokusering - også når der skal skydes med forhøjet puls. Øjnene skal arbejde perfekt sammen hele tiden, for at have en god og præcis afstandsbedømmelse - indenfor såvel skisport som skydning er netop synet et utroligt vigtigt referencepunkt. Samtidig skal skiskytten være god til at visualisere banen efter det indledende gennemløb, således at detaljerne på banen huskes. Samme visualiseringsevne bør også kunne bruges aktivt til at se sig selv lave det "perfekte skud". Overblikket skal være godt og præcist. Skiskytten skal endvidere have fuldstændigt kontrol over sin balance og sin koordination, således at kroppen er helt under viljens kontrol specielt når der skal skiftes mellem løb og skydning, hvilket kræver en helt præcis og sikker kropsholdning. Desuden skal alle de synsmæssige og motoriske færdigheder fungere optimalt både under hårdt psykisk pres såvel som i stress-situationer.
31Hvordan hænger syn og motorsport sammen?
En disciplin som motorsport er synsmæssigt krævende. Kørerne er nødt til konstant at skifte fokus fra nær til afstand eller omvendt. Det kræver en smidig omstillingsevne og at øjnene rammer det nøjagtigt samme punkt samtidigt. Udholdenheden og koncentrationsevnen skal være høj således at køreren kan blive ved med at holde den visuelle fokusering. Øjnene skal arbejde perfekt sammen hele tiden, for at have en god og præcis afstandsbedømmelse - indenfor al sport med høj hastighed, er netop synet et utroligt vigtigst referencepunkt. Samtidig skal køreren være god til at visualisere banen, således at detaljerne huskes hurtigt, korrekt og visuelt. Overblikket skal være godt og præcist – herunder også det såkaldte split vision, så køreren kan holde fokus ligefrem men samtidigt kunne orientere sig til siderne. Køreren skal endvidere have kontrol over sin balance så denne ikke bliver køresyg. Kørerens koordination skal være helt i top, således at kroppen er helt under viljens kontrol i hele gennemløbet. Desuden skal alle de synsmæssige og motoriske færdigheder fungere optimalt både under hårdt psykisk pres såvel som i stress-situationer.
32Hvordan hænger syn og ishockey sammen?
En sportsgren som ishockey er meget synsmæssigt krævende. Spilleren er nødt til konstant at skifte fokus fra nær til afstand eller omvendt. Det kræver en smidig omstillingsevne og at øjnene rammer det nøjagtigt samme punkt samtidigt. For at kunne bedømme afstand, placering og hastighed på pucken præcist skal styring af øjenbevægelserne være perfektioneret ligesom øjenkoordinationen skal være præcis i alle blikretningen for at kunne vurdere en hurtig bold i alle vinkler. Spilleren skal have magt over balancen, kunne kontrollere vægtoverførslen fra højre til venstre side samt have god øjenhånd-koordination. Øjnene skal arbejde perfekt sammen hele tiden, for at have en god afstandsbedømmelse og for at udnytte det perifere synsfelt til at overskue såvel medspillere som modspillere. Desuden skal alle de synsmæssige og motoriske færdigheder fungere optimalt både under hårdt fysisk pres såvel som i stress-situationer.
33Hvordan hænger syn og snowboard sammen?
En sportsgren som snowboard er synsmæssigt krævende. Snowboarderne er nødt til konstant at skifte fokus fra når til afstand eller omvendt. Det kræver en smidig omstillingsevne og at øjnene rammer det nøjagtigt samme punkt samtidigt. Udholdenheden og koncentrationsevnen skal være høj således at snowboarderen kan blive ved med at holde den visuelle fokusering. Øjnene skal arbejde perfekt sammen hele tiden, for at have en god og præcis afstandsbedømmelse - indenfor al sport med høj hastighed, er netop synet et utroligt vigtigst referencepunkt. Samtidig skal snowboarderen være god til at visualisere diverse hop og "tricks", således at detaljerne på huskes hurtigt, korrekt og visuelt. Overblikket skal være godt og præcist. Snowboarderen skal endvidere have kontrol over sin balance og sin koordination, således at kroppen er helt under viljens kontrol i hele gennemløbet. Desuden skal alle de synsmæssige og motoriske færdigheder fungere optimalt både under hårdt psysisk pres såvel som i stress-situationer.
Support og videre træning
2 spørgsmål1Kan jeg overgå til 1:1 træning?
Ja – find din nærmeste optometrist her:
Find din træner
2Hvad hvis online-træningen ikke er nok?
Så anbefales 1:1 træning med optometrist for yderligere støtte.
Fandt du ikke dit svar?
Skriv til os, så svarer en af vores optometrister.
