3. Fortrydelsesret og returnering
Abonnementer og digitale træningsprogrammer
Ved køb af online træningsprogrammer hos TrainYourEyes (TYE) og eventuelt efterfølgende abonnementer, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.
Fortrydelsesretten bortfalder dog, hvis:
- du udtrykkeligt har givet samtykke til, at træningen påbegyndes straks efter køb, og
- du samtidig har accepteret, at din fortrydelsesret bortfalder ved opstart.
Dette sker typisk ved accept i forbindelse med checkout.
Når træningen er påbegyndt under disse betingelser, kan købet ikke fortrydes, og betalingen refunderes ikke.
Hvis du opsiger et abonnement midt i en aktiv abonnementsperiode, fortsætter adgangen frem til periodens udløb, men der ydes ikke refusion for den resterende periode.
TYE kan i særlige tilfælde vælge at yde en kredit eller rabat, men dette sker udelukkende efter vores skøn og medfører ingen fremtidig ret til kompensation.
Varekøb – 14 dages fortrydelsesret
Ved køb af fysiske varer (f.eks. træningsudstyr, herunder udstyr inkluderet i træningspakker) har du ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage uden at angive nogen grund. Udstyret, der er inkluderet i træningspakken udgør 1/4 af den samlede pris.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du modtager varen.
For at udnytte fortrydelsesretten skal du give os skriftlig besked senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Beskeden skal indeholde:
• Eventuelt ordrenummer
• Navn og adresse
• Produktnavn(e) og antal
Meddelelse om fortrydelse sendes til:
Returnering
Efter du har meddelt, at du vil fortryde købet, skal varen returneres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter din meddelelse.
Returnerede varer skal:
• Være i samme stand som ved modtagelsen (du må gerne have undersøgt varen)
• Returneres forsvarligt emballeret
• Sendes til:
TrainYourEyes.com ApS
Fredericiavej 87
DK-7100 Vejle
Du betaler selv for returnering af varen.
Tilbagebetaling
Når vi har modtaget varen retur eller dokumentation for, at den er sendt retur, tilbagebetaler vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder standardleveringsomkostninger.
Hvis du har valgt en dyrere leveringsform end vores standardlevering, refunderes meromkostningen ikke.
Tilbagebetalingen sker senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse, men vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen retur eller dokumentation for returnering.
Beløbet tilbagebetales via samme betalingsmiddel, som du anvendte ved købet, medmindre andet er aftalt.
Værdiforringelse
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varen, hvis den skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
